Meddelelser til medlemmer

10. November 2008

Hertoft-eftermiddage - sæson 2008/2009.

Vi har fået programmet for den kommende sæson. Se den her...

05. November 2008

Hviskelegen af Morten Dürr.

Hviskelegen er en børnebog , der sætter fokus på vold mod børn, behandlet på barnets præmisser. Hovedtemaet er, hvad børn gør/kan gøre, hvis de vil hjælpe børn, der udsættes for vold og omsorgssvigt. Bogen er skrevet for børn fra 8 -12 år.
Morten Dürr henviser til, at vold fysisk såvel som psykisk mod børn stadigvæk er udbredt, og at bogen kan være en hjælp til at fortælle, at det ikke er tilladt at slå børn, og børn har krav på hjælp fra de voksne. Det er forfatterens intention, at Hviskelegen kan hjælpe med at få børnene til at råbe højt, når de bliver opmærksom på overgreb mod andre børn.
Bogen er velegnet alle steder, hvor børn færdes – i skole – SFO – fritidsaktiviteter, og kan bruges forebyggende som start på en drøftelse af børns rettigheder. Det vil heller ikke være dårligt, hvis forældre læste bogen sammen med deres børn og drøftede emnet med dem.

Hviskelegen - en børnebog om vold mod børn.

Ilse Schlegel, psykolog og medlem af daspcans bestyrelse.

20. Oktober 2008

Slut med lussinger og skældud i børneopdragelsen

10 år med nej til bank.

Fysisk og psykisk vold med børn er forbudt. Sådan har det været i 10 år. I 1997 vedtog Folketinget nemlig at ophæve revselsesretten. Børns Vilkår, Unicef Danmark, Red Barnet og Børnerådet har i forbindelse med 10 års dagen for afskaffelsen af forældres ret til at opdrage deres børn med smæk og lussinger lanceret hjemmesiden Bank Slut Forbudt (Børnerådet)

Her kan du få gode råd og viden om moderne opdragelse uden fysisk og psykisk vold.