Høring på Christiansborg den 28. april 2010

Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Onsdag den 28. april 2010

daspcan - Dansk Selskab til forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt - inviterer til høring onsdag den 28. april 2010 i Fællessalen på Christiansborg.

BAGGRUND

Den 1. oktober 2007 trådte en ny forældreansvarslov i kraft, som på væsentlige punkter ændrede den hidtil gældende retstilstand vedrørende forældremyndighed og samvær. Loven har nu eksisteret i 2 år. Der er delte meninger om, hvorvidt den har imødekommet barnets perspektiv.

Ønsket var i stigende omfang at inddrage barnet. Barnet skulle have mulighed for at komme frem med egne ønsker, oplevelser og erfaringer, og derigennem sikres indflydelse på sin fremtid. Forældreansvarsloven fastslår barnets rettigheder, men er praksis i overensstemmelse med lovgivningens intentioner?

FORMÅL

Høringens formål er:

  • at sætte fokus på barnets perspektiv
  • at belyse hvorledes loven administreres i praksis
  • at belyse konsekvenserne for barnet

MÅLGRUPPE

Målgruppen er politikere, organisationer, offentlige myndigheder og fagpersoner, der møder børnene eller har indflydelse på denne problematik.

DELTAGELSE

Deltagelse i høringen koster kr. 585,- inkl. morgenkaffe/te og en let frokost.

Deltagerne vil ved ankomsten til Folketinget kunne blive henvist til besøgsindgangen, der ligger til højre for hovedindgangen i Rigsdagsgården. Deltagerne skal være indstillet på at skulle gennemgå et sikkerhedstjek, og skal under hele arrangementet bære det konferencebadge, som udleveres ved ankomsten.

TILMELDING

Udfyld og send nedenstående ”slip” til daspcan, c/o Louise Dichmann Wolff, Teglværksgade 26, st.th., 2100 København Ø, eller som email til Louise.Wolff@daspcan.dk - senest 15. april 2010.

Opmærksomheden henledes på, at der kun er mulighed for et begrænset deltagerantal i fællessalen på Christiansborg (145). Det vil derfor være en fordel at tilmelde sig i god tid. Ved for mange tilmeldinger må de senest indkomne tilmeldinger desværre afvises og tilmeldingsbeløbet tilbagesendes.

Husk at angive både navn, adresse, e-mail, bankoplysninger dvs. reg.nr. og kontonummer eller EAN.nr. for din arbejdsplads, da korrekt tilbagebetaling ved for mange tilmeldinger ellers ikke vil være muligt.

NB: Tilmeldingsslippen kræves af Christiansborg ift. registrering af deltagere. Derfor skal ovenstående oplysninger samt oplysningerne på tilmeldingsblanketten være identiske.

Tilmeldings Slip

Tilmelding

Udfyld og send ”slip” til daspcan, c/o Louise Dichmann Wolff, Teglværksgade 26, st.th., 2100 København Ø, eller som email til Louise.Wolff@daspcan.dk - senest 15. april 2010.

Åben...

Program

  • 09.30 - 10.00 Registrering – kaffe/te
  • 10.00 - 10.05 Velkomst ved daspcans formand overlæge Tony Olesen
  • 10.05 - 10.20 Justitsminister Lars Barfoed åbner høringen
  • 10.20 - 10.50 Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident ved Retten i Helsingør
  • 10.50 - 11.10 Dorrit Sylvest Nielsen, direktør, Familiestyrelsen
  • 11.10 - 11.30 Advokat Rita Simonsen
  • 11.30 - 12.00 Debat
  • 12.00 - 13.00 Frokost
  • 13.00 - 13.20 Kristen Bruun Petersen, cand.psych. børnesagkyndig rådgiver
  • 13.20 - 13.40 Bente Boserup, Børns Vilkår
  • 13.40 - 14.00 Debat
  • 14.00 - 14.15 Pause/kaffe/te
  • 14.15 - 15.30 Paneldebat med deltagelse af tre politikere fra Folketingets Rets/Socialudvalg, de fem oplægsholdere, direktør Per B. Christensen Børne - og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune, medlem af Børnerådet, kontorchef Bente Koudal Sørensen Statsforvaltningen Syddanmark, lektor cand.scient.soc. og Hanne Warming, lektor cand. scient. soc. og ph.d. Roskilde Universitet.
  • 15.30 - 15.45 Konklusion og afslutning

På gensyn.

Bestyrelsen